Vi er med hele vejen -
FRA FØRSTE SKITSE TIL FÆRDIGT PROJEKT
”Hos os får du professionel rådgivning omkring dit kommende projekt. Vi rådgiver dig om valg af materialer og indretning. Og vigtigst af alt, så forventningsafstemmer vi altid med dig, så du får det du ønsker. Vi har prøvet det før, og vi tør godt sige, at hos os er du i gode hænder ”
Hvem er Frame Studio?
Frame Studio er et designstudio, som blev stiftet i 2019, og som har fokus på det gode håndværk. Vi leverer håndlavede køkkener, badeværelser og garderobeløsninger. Passionen for håndlavede køkkener og interiør er fundamentet i Frame Studio. Vores køkken-, badeværelses- og garderobekollektion er designet i Danmark og produceret i Polen.
Med dansk ophav og skandinavisk tilgang til design og æstetik stræber Frame Studio efter at tilbyde smukke håndlavede køkkener, badeværelser og garderober til konkurrencedygtige priser. Hos Frame Studio arbejder vi ikke med standardmål – vi arbejder med dine mål. Det betyder at vi justerer bredder og højder så alt bliver skræddersyet til dit hjem, og vi udnytter rummet optimalt.Vores polske snedkeri har stor produktionskapacitet, og vi kan sagtens rumme store projekter. Frame Studio består i dag af Albert Brunak-Daubjerg og Rasmus Syrach Lyngstrøm. Begge er uddannede møbelsnedkere. De har begge et stort kendskab til materialer, og da de begge har stået med hænderne i maskinen, har de et gennemgribende kendskab til køkkenet som helhed, både hvad angår konstruktion og funktionalitet. De går til opgaven med en kompromisløs tilgang. For os handler det om at møde kunden i øjenhøjde. Vi forsøger ikke at pakke dig noget på, som du ikke har brug for. Vi samler på tilfredse kunder, da vores kunder bliver ambassadører for Frame Studio – og uden gode ambassadører har vi ingen fremtid på markedet. Vi er med dig helt fra start til slut for at sikre dig den bedste oplevelse. Med 30 års erfaring i branchen mener vi, at du er i trygge hænder, når du indgår et samarbejde med Frame Studio. Udover ovenstående har vi vores 2 dygtige montører Thorsten Poulsen og Victor Wennicke Sørensen, som hver dag sørger for at vores projekter bliver monteret med millimeterpræcision. Uden Thorsten og Victor ville Frame Studio ikke være det samme.
Albert Brunak-Daugbjerg
Albert Brunak-Daubjerg (f. 1984) er opvokset i Taarbæk, hvor han er bosat den dag i dag. Albert er uddannet møbelsnedker, og han har været selvstændig siden han var 18 år gammel. I mange år var han Snedkermester i inventarsnedkeriet WonderWood, der betjente både privat -og erhvervskunder med alt fra køkkener til specialinventar. Her er Rasmus desuden udlært fra.
I 2019 stiftede han Frame Studio med det formål at samle sin store erfaring fra branchen, og med fokus på kunden og produktet, og ikke så meget selve produktionen.
Albert ser løsninger frem for begrænsninger, og han er manden der kan få tingene til at lykkedes. Og hvis den polske produktion ikke kan producere det, så er han ikke bange for at hoppe i arbejdstøjet og selv tage en tur på værkstedet.
Rasmus Syrach Lyngstrøm
Rasmus Syrach Lyngstrøm (f. 1986) er opvokset i Nordsjælland, og han blev i en alder af 26 færdiguddannet møbelsnedker med Bronzemedalje. Året efter blev han hædret med Legat samt overrækkelse af Håndværkerforeningens Sølvmedalje af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på Københavns Rådhus.
De sidste 10 år har han arbejdet i køkkenbranchen, hvor han både har været traditionel møbelsnedker og sidenhen er han rykket over i det administrative arbejde, hvor han har arbejdet med indkøb og udlicitering samt privat -og erhvervskunder.
Rasmus startede hos Frame Studio i 2022 og er indtrådt i rollen som COO. Han skal primært beskæftige sig med private kunder og være med til den fortsatte udvikling af Frame Studio, så de kan sikre den allerbedste kundeoplevelse.
Processen
01
Få et tilbud
På vores hjemmeside har vi gjort det nemt for dig at komme i gang med dit kommende projekt. Tryk her, følg vores guide ”få et tilbud”, og inden for 5-7 dage vender vi retur med et prisestimat baseret på dine oplysninger.
02
Første møde
Hvis du ønsker at gå videre hos os efter et prisestimat, så er det nu tid til første møde. Her går vi mere i dybden omkring detaljer, overflader og materialer. Såfremt du ønsker opmåling og 3D tegninger, så vil dette blive faktureret 5.000,- Hvis du ender med at lægge en ordre hos Frame Studio vil de 5.000,- blive krediteret.
03
Ordrebekræftelse
Når vi har fået alle detaljer på plads og tilbuddet er godkendt, sender vi dig en ordrebekræftelse samt første ratebetaling på 50% af ordrebeløbet. Projektet vil først blive igangsat når indbetalingen er modtaget. Herefter sender vi de tekniske tegninger, som du som skal godkende. Hvis du er i gang med en ombygning og har en entreprenør tilknyttet, vil vi altid anbefale, at han også kigger tegningerne igennem. Når tegningerne er godkendt, kan vi fastsætte en leveringsdato.
04
Produktion
Nu er dit projekt klar til at blive sat i produktion. Vores dygtige håndværkere påbegynder opskæringen på værkstedet. Imens kan dine håndværkere klargøre rummene, så de er klar til at vores montører rykker ind med jeres nye inventar. Produktionstiden er ca. 10-12 uger.
05
Levering & montage
Kort før leveringen af dit nye projekt sender vi dig den anden delfaktura på 40% af ordrebeløbet, der skal være betalt før vi påbegynder montagen. Montagens længde varierer ud fra størrelsen og kompleksiteten på projektet. En normal køkkenmontage varer ca. 5-6 hverdage. Dog skal der pålægges ekstra tid såfremt projektet inkluderer bordpladeopmåling.
06
Aflevering
Når vores montører er helt færdige med dit projekt, laver vi en grundig gennemgang på adressen. Først når alt er i skønneste orden, sender vi dig den sidste delfaktura på 10% af ordrebeløbet.
Priseksempler
Er du i tvivl om hvad et nyt køkken koster hos os? Herunder har vi samlet en række priseksempler på vores sortiment.